Frederik Brink med flot anden plads i stor online turnering

Året 2010 har uden tvivl været helt fantastisk set med danske øjne, og det har i al sin sandhed været den unge herre Frederik Brink der har stået for et utal af flotte resultater både online og live hele året igennem. Allerede i januar kunne Brink tage hjem fra Australien med en flot andenplads i den store Aussie Millions Main Event, og efter den flotte placering er resultaterne bare strømmet ind. Søndag var en af de dage hvor Frederik Brink kom helt tæt på en ny sejr, men desværre måtte den sympatiske dansker se sig selv slået på målstregen efter en deal var blevet indgået mellem ham og den tyske spiller ’Taguit’.

$150.000 var garanteret

Turneringen der foregik på Full Tilt Poker havde en garanteret præmiepulje på $150.000 og med et buy-in på $150+$13 fandt 1.751 spillere vej til turneringen som sikrede en førstepræmie på $54.105, men efter at Frederik Brink og den tyske ’Taguit’ indgik en deal blev det $47.108 tyskeren kunne tage med sig hjem for sin sejr, mens Frederik Brink kunne gå til køjs $47.718 rigere. Finalebordet havde ikke deltagelse af kendte profiler, men det var altså kun den tyske spiller der voldte Brink problemer og gjorde at danskeren måtte tage til takke med en flot andenplads.

Var også tilstede ved WPT event

Senest vi så Frederik Brink var det da han tog turen til Las Vegas for at spille årets sidste WPT turnering, men det blev en yderst kort fornøjelse da Frederik allerede var slået ud af turneringen da han havde spillet 11 hænder. Hans seneste resultat i den $150.000 garanterede turnering vidner dog om at danskeren langt fra er ude af form, og det var da også 3 uheldige set ups der gjorde at Brink måtte kaste håndklædet i ringen så hurtigt i den store WPT turnering.