NBA

NBA er verdens første basketball-liga, og i denne artikel kan du læse mere om NBAs historie og nogle af de største basket-legender gennem tiderne.

Er du på udkig efter nogle hardcore odds på NBA-kampene, kan vi altid anbefale bookmakeren bet365, som er verdens største online spilleside, og selvfølgelig har masser af odds på NBA.

Spil på NBA kampene hos bet365.dk >>

 

NBAs Historie

nba_logo

NBA (National Basketball Association) er navnet på USA’s og verdens førende basketball-liga.

Ligaen blev grundlagt som BAA (Basketball Association og America), men skiftede allerede i 1949 til navnet NBA, efter en fusion med den rivaliserende NBL (National Basketball League).

I 1949 havde ligaen i alt 17 franchises (hold), men den var helt nede på blot 8 hold i 1954. Sjovt nok er alle de 8 hold fra dengang stadig en del af ligaen den dag i og holdene Boston Celtics og New York Knicks er forblevet i samme by siden dag 1. Siden lavpunktet i 1954 har ligaen udvidet sig stødt siden.

I ligaens første år var Boston Celtics suverænt det stærkeste hold. Holdet med den legendariske coach Red Auerbach og stjerne centeren Bill Russell vandt 11 mesterskaber mellem 1957 og 1969, hvilket har været med til at gøre Boston franchiset til et af de mest ikoniske og Bill Russell til den med flest mesterskaber i nogen af de 4 store sportsgrene i USA (NBA, NFL, NHL og MLB).

 

Fusionen mellem ABA og NBA

I 1967 blev den største rival til NBA stiftet, da ABA (American Basketball Association) så dagens lys.

De to ligaer var i intens konkurrence om de største stjerner og der var også flere konflikter over rettigheder til spillere, som hold fra begge ligaer havde draftet (draft er den proces, hvor holdene hvert år vælger rettigheder til nye spillere fra de amerikanske colleges).

I 1976 slog de to ligaer sig endelig sammen, hvilket tillod velkendte franchises som Indiana Pacers, San Antonio Spurs og New Jersey Nets (i dag Brooklyn Nets) at gå fra ABA over til NBA.

 

80’erne og NBA’s redning

I slutning af 70’erne led NBA under en dalende popularitet og markedsføring, samt lave tilskuertal. Ligaen manglede i de amerikanske tilhængeres øjne underholdning og starpower.

I 1979 kom, det mange betegner som ligaens redning, da Larry Bird og Earvin Magic Johnson blev draftet til hhv.

Boston Celtics og Los Angeles Lakers, ligaens to mest ikoniske franchises. De to var som sendt fra himlen, da rivalisering med dem passede så godt markedsføringsmæssigt. Larry var hvid, Magic var sort, Larry var den teknisk velfunderede og hårdtarbejdende, mens Magic var den flashy og atletiske og Boston og Celtics var og er to store sportsmarkeder.

De to havde domineret i college-rækkerne, hvor de også var rivaler og førte deres dominans og rivalisering direkte med sig over i NBA, hvor Boston Celtics og Los Angeles Lakers stort set skiftedes til at vinde op gennem 80’erne.

I 1984 blev en ung fyr ved navn Michael Jordan så draftet til Chicago Bulls og da Magic og Bird var ved at være gamle, tog han over og blev ligaens største stjerne nogensinde og gjorde Chicago Bulls til et dynasti og tog ligaen til helt nye højder. The rest is history, fristes man til at sige.

I dag lever ligaen i bedste velgående og er oppe på 30 hold. De største stjerner hedder i dag LeBron James, Steph Curry og Kevin Durant og de bedste hold hedder Cleveland, Golden State Warriors og San Antonio Spurs.

 

Lidt om systemet

Som sagt har NBA i dag 30 hold. Disse 30 hold er fordelt på 2 konferencer, en konference i øst og en i vest. Disse konference er så delt op i 3 divisioner i hver, fordelt ud fra geografisk placering. De 30 hold møder hinanden indbyrdes minimum 2 gang og maximum 4 gange.

Ligaen er delt op i et grundspil og et slutspil. Efter de 82 kampe i grundspillet går de 8 bedste hold fra hver konference videre til slutspillet i henholdsvis øst og vest.

Hvem der møder hinanden i slutspillet, bestemmes efter et seedningssystem, således at nummer 1 møder nummer 8, nummer 2 møder nummer 7 osv. Det ender så ud i 2 konference-finaler, hvor vinderne af de 2 konference-finaler, så møder hinanden i de egentlige NBA-finaler. Alle slutspilsserier er bedst af 7 og finalerne ligeledes.