Superliga

Vi skal skrue tiden tilbage til 1991, før Superligaen for første gang så dagens lys. Inden det havde de forskellige hold naturligvis fortsat spillet i den bedste danske række, men det var først året inden Danmark triumferede ved EM 92, at Superligaen blev indviet.

I denne artikel ser vi på, hvordan det er gået Superligaen siden ilddåben i 91, hvordan udviklingen har været og naturligvis også, hvordan det står til med den danske Superliga den dag i dag.

En sejr gav kun 2 point

I dag er man vant til, at en sejr i Superligaen giver 3 point. Således var det dog ikke, da man introducerede Superligaen tilbage i 1991 og et par år frem.

Den første sæson var med deltagelse af 10 hold, og den blev afviklet over en halvsæson. Det var altså i foråret 1991, at man afviklede Superligaen, og en sejr gav altså kun to point i stedet for de tre point, som vi kender det fra i dag.

Strukturen med at en sejr gav 2 point fortsatte hele vejen indtil sæsonen 1995/1996, hvor man valgte at skrotte det system. Man mente ikke, at det var underholdende nok, da der ikke var stor nok gevinst for holdene til at gå efter alle tre point, hvis der stod uafgjort kort før slut.

Derfor valgte man altså i 1995/1996 sæsonen, at ændre den daværende Coca Cola Ligaen, som den blev kaldt efter et sponsorat med Coca Cola, så man fik tre point.

Holdene skulle møde hinanden hele 3 gange

Det var også i sæsonen 1995/1996, at man ændrede strukturen for den måde hvorpå holdene mødte hinanden. 12 Klubber var nu med i det fine selskab i Superligaen, og de skulle altså møde hinanden tre gange.

Det gav i alt 33 runder i den danske Superliga, og det holdt ved lige indtil sæsonen 2016/2017, hvor man igen valgte at ændre Superligastrukturen. Dette kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Sponsorer af Superligaen

Da strukturen blev indført i 1995/1996, var det samtidig også første gang, at man valgte, at en virksomhed kunne købe navnerettigheder til Superligaen. Det blev i første omgang udnyttet af Coca Cola, der i den første sæson købte rettighederne, så navnet nu var Coca Cola Ligaen.

Allerede året efter fik Superligaen en ny sponsor. Denne gang var det en anden læskedrik, da Faxe Kondi købte sponsoratet fra 1996 til 2001. Derfor blev Superligaen nu omdøbt til at hedde Faxe Kondi Ligaen.

I 2001 blev Faxe Kondi dog skiftet ud med flyselskabet SAS, og det er dem der har haft det længste sponsorat nogensinde i Superligaen. Derfor vil mange den dag i dag fortsat kende Superligaen som SAS Ligaen.

Da SAS stoppede sponsoratet i 2010, var der de efterfølgende fire år ikke nogen ny sponsor. Det fandt man dog i 2015, hvor Alka gik ind og blev ny hovedsponsor for Superligaen. Dermed hedder Superligaen den dag i dag, ALKA Superliga.

Pokalen er en vandrepokal

Hvis vi igen skruer tiden tilbage, denne gang til 1998, vandt Brøndby deres tredje mesterskab i træk. De fik samtidig lov til at beholde pokalen, som de kunne placere i deres trofæskab i klubhuset.

Siden da indførte DBU, at den kommende pokal skulle være en vandrepokal, der dermed kun blev lånt af den kommende vinder, indtil der blev fundet en ny. Klubberne får dog en replica pokal, som de kan stille i klubhuset, når den originale pokal igen skal skifte plads.

Mesterskabspokalen er designet af Georg Jensen, og AaB var det første hold til at vinde denne pokal, da de vandt mesterskabet i 1998/1999.

De bedste hold siden 1991

Hvis vi tager et kig på de hold, der har vundet Danmarksmesterskabet siden 1991, hvor Superligaen blev indført, så vil man se, at der er rigtig mange gengangere. De hold der havde deres storhedstid før 90’erne, bl.a. AGF, Vejle og AB, har ikke haft succes med at vinde pokalen siden Superligaen blev indført.

Det er der dog andre hold der har, og det er stadig de samme hold, der mere eller mindre kæmper med om guldet hvert år. Der er naturligvis enkelte undtagelser, når man ser på Silkeborg, Herfølge og Lyngby.

Herunder er de hold, der har vundet Superligaen siden 1991, og antallet af gange, det er lykkedes dem at blive danske mestre.

FCK 12

Brøndby 6

AaB 4

FCM 2

FCN 1

Herfølge1

Silkeborg 1

Lyngby 1

Superligaen i 2018

Nu skal tiden ikke længere skrues tilbage, vi retter fokus mod de ting, som har ændret sig i Superligaen siden 1991 og til den dag i dag. Der er nemlig mange ting, der har ændret sig, hvis vi både kigger på antallet af tilskuere, penge, TV og meget mere.

Alle kampe vises på TV

Vi er utrolig forkælede i Danmark og med den danske Superliga. Hvis vi ønsker at se en kamp fra Danmarks bedste liga, så skal vi ikke til at rejse os og drage mod en af de mange fodboldbyer.

Vi kan i stedet blot sidde i sofaen og zappe hen på den kanal, hvor der nu vises Superligafodbold.

I løbet af de sidste mange sæsoner, har der nemlig været meget favorable TV-aftaler med klubber, som har betyder, at alle kampene sendes på TV. Det betyder, at der er kampe, fredag, lørdag, søndag og mandage i den danske Superliga.

Det har givet en forøget interesse for ligaen, men samtidig har det også kostet på tilskuerpladserne. Fodboldklubberne bløder nemlig på tilskuerpladserne, hvor det er utrolig svært at kæmpe med om underholdningen, når der sker så meget.

I Danmark kan du i dag se stort set alt sport fra de bedste ligaer, og så kan det være svært at lokke folk med på Haderslev Stadion.

De mange TV kampe har dog en vigtig betydning for klubberne, da det givet forøgede indtægter til klubkasserne, langt flere penge end de alligevel ville kunne skrabe sammen, hvis der kom et par tusinde ekstra tilskuere på lægterne.

Ny struktur fra 2016/2017

Bl.a. grundet de manglende tilskuere på tribunerne, valgte man at teste en ny struktur af, som skulle give forøget underholdning. Denne model havde virket i Holland og Belgien, så nu gav man den forsøget i Danmark.

Det der præcist skete var, at man valgte at rykke yderligere to hold op i Superligaen, så den blev udvidet fra 12 til 14 hold. Derudover valgte man at dele Superligaen over i et grundspil, som ville stoppe ved udgangen af spillerunde 26.

Herefter ville top 6 deltage i det slutspil, som de kalder Mesterskabsspillet, mens de resterende otte hold skal kæmpe om at undgå nedrykningen.

De otte hold bliver derfor fordelt ud på to grupper med fire hold i hver, og mens de to øverste hold i hver gruppe sikrer sig overlevelse, skal de to nederste hold fra hver gruppe ud og spille om overlevelse.

Der skulle dog være en gulerod for de fire hold, der ender øverst i nedrykningsspillet, og de har derfor mulighed for at kvalificere sig til Europa League.

De skal dog først vinde over de andre hold, inden de skal møde nr. 3 fra Superligaen (Nr. 4 hvis et hold fra top 3 vinder DBU Pokalen) Hvis de formår at slå det hold, så er de med i Europa League kvallen.

Opfølgning

Der er altså sket meget i Superligaen i den forholdsvis korte levetid, som Superligaen har haft. Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at et af de helt nye hold, FC Midtjylland der blev grundlagt i 1999, allerede har formået at vinde Superligaen hele to gange.

Senest i 2018, da de endte tre point over Brøndby IF.