Tag-arkiv: Basketball

NBA-favoritter 2016/2017

NBA sæsonen 2016/17 er i fuld sving i USA, og hver uge bydes der på fantastisk underholdning fra verdens bedste basketliga.

I denne special ser vi nærmere på favoritterne i Eastern og Western Conference, i anledningen af at bet365 har masser af odds på hvem der vinder begge conferences og NBA mesterskabet i almindelighed.

Her er Golden State Warriors i skrivende stund favoritter, mens resten af feltet følger trop. Kan du navngive holdet som slår Golden State i finalerne er der selvfølgelig endnu højere odds at hente, hvilket du kan se direkte hos bet365.

Spil på NBA hos bet365.dk

Golden State er altså markante favoritter i år, men vores NBA ekspert på redaktionen kommer her med en række spændende kandidater, som måske kan vippe Golden State af pinden i år.

 

Eastern Conference – favoritter

nba_eastern

 

Cleveland Cavaliers

De forsvarende NBA-mestre Cleveland Cavaliers er naturligvis ikke til at overse, når snakken falder på favoritterne i Eastern Conference og i NBA generelt.

Holdet er stort set intakt fra mesterskabssæsonen, og det giver derfor næsten sig selv at holdet igen er favoritterne til at vinde Eastern Conference og dermed en plads i årets NBA finals. Med en fremragende start på sæsonens første kampe har holdet da også direkte kurs mod finalerne fra start af. Holdets helt store profil er naturligvis fænomenet LeBron James, som nok også er hele ligaens største profil.

Den Ohio-fødte LeBron James udødeliggjorde sig selv i Cleveland sidste sæson, da han endelig bragte det længeventede mesterskab til hans hjemstat. Til at supplere superstjernen har Cleveland blandt andet de to All Star-spillere Kevin Love og Kyrie Irving, som fuldender den såkaldte big 3. Holder disse 3, og særligt LeBron, sig skadesfri er Cleveland et sikkert bud på en plads i årets NBA-finalerne.

 

Toronto Raptors

Med et powerhouse som Cleveland i Eastern Conference, er det mest interessant spørgsmål snarere, hvem der bliver nummer to i Eastern Conference og hvem de skal møde i Conference Finals. Her har Toronto Raptors de seneste sæsoner cementeret sig som et af de bedste bud på en førsteudfordrer.

Det var da også Toronto Raptors der fulgte med Cleveland til Conference-finalerne sidste sæson, hvor de dog måtte se sig slået forholdsvis eftertrykkeligt, selvom de fik tiltusket sig 2 sejre i serien. Holdet er stort set intakt fra sidste sæson, og bør derfor også være inde i billedet til en billet til Conference-finalerne igen i år.

Holdets stamme udgøres af de to All-star guards Kyle Lowry og Demar Derozan, hvor særligt Derozan har gang i en fremragende sæson i år, hvor han blandt andet har ført ligaen i point per kamp en del af sæsonstarten.

Atlanta Hawks: Atlanta Hawks er stort set ligeværdige med Toronto Raptors som førsteudfordrer til Cleveland. Det viser sig også ved, at de to hold har deltes op at give Cleveland følgeskab til Conference-finalerne de sidste 2 år. Der har været lidt ændringer på holdet, hvor man mistede All Star-spilleren Al Horford til Boston, men fik Dwight Howard til at fylde hullet efter ham. Et bytte der faktisk er gået over forventning. Holdet er kendetegnet ved at være godt sammenspillet og et solidt forsvar, suppleret med stjerner som Dwight Howard og Paul Millsap.

Honorable mentions i Eastern Conference: Charlotte Hornets, Boston Celtics og Chicago Bulls.

 

Western Conference-favoritter

nba_western

Golden State Warriors

Lige som Eastern Conference, har Western Conference også et sandt powerhouse. Powerhouset i Western Conference hedder Golden State Warriors.

Holdet er på papiret det suverænt stærkeste hold i ligaen. Sidste sæson slog holdet rekorden for flest sejre i grundspillet med 73 sejre i 82 kampe. Holdet endte naturligvis også i NBA-finalerne, men tabte her ret overraskende til Cleveland Cavaliers.

Denne sæson er holdet blot endnu mere skræmmende, da holdet har forstærket sig med mega-stjernen Kevin Durant. Det betyder, at holdet nu er i besiddelse af de seneste 3 sæsoners MVP (mest værdifulde spiller), da Steph Curry fik den i både 15 og 16, mens Durant fik den i 14. Ovenstående siger alt om holdets favoritværdighed.

Eneste lille minus er måske at holdet har mistet lidt i bredden efter signingen af Durant.

 

San Antonio Spurs

San Antonio Spurs er holdt, man aldrig skal regne ud. Holdet er altid med i slutspillet, når det er sjovt, selvom de ofte er blevet forbigået lidt i favorit-snakken. Det skyldes i høj grad holdets evne til at få det bedste ud af deres spillere og udvikle dem.

Sidste sæson var holdet favoritter til at gå i Western Conference-finalerne sammen med Golden State Warriors, men tabte på målstregen til Oklahoma City med Westbrook og Durant.

Denne sæson er holdet stadig blandt de absolutte favoritter til at gå i conference-finalerne med Golden State, da de endnu en gang har formået at handle klogt og supplere superstjernen Kawhi Leonard.

 

Los Angeles Clippers

Los Angeles Clippers er omtrent et lige så godt bud på følgesvend til Golden State som San Antonio Spurs. Meget bliver afgjort af de 2 holds indbyrdes placering i grundspillet.

Los Angeles Clippers har pt gang i deres bedste sæson nogensinde, hvor deres big 3 med Chris Paul, Blake Griffin og DeAndre Jordan omsider har fået det til at fungere og holdt sig skadesfri.

Holdet er blandt de bedste i både forsvar og angreb indtil videre i år, og de ser meget spændende ud.

Honorable mentions: Oklahoma City, Utah, Portland og Memphis